Hesten løfter ryggen under bæring!, eller gør den?!
Men hvis den ikke løfter ryggen under bæring, hvad løfter den så?
Formålet med dressur er bla. at udvikle og forbedre hestens balance og ligevægt, at udvikle hestens evne til at kippe bækkenet, og engagerer bagbenene til bæring. Derved opnås lethed og bæring øges hos hesten.
At hesten skal kippe korsbenleddet/bækkenet er der bred enighed omkring. Og at den løfter ryggen under bæring er der en vis enighed om. At hovedet på hesten placeres i en bestemt position, for at påvirke ryggen på hesten, er ret udbredt.
Men problemet er, at hesten ikke har ryggen som det højeste punkt under bæring.
Og derfor skal hovedet ikke sættes efter at ryggen skal være højeste punkt.
Dressurhesten skal, igennem korrekt og længerevarende træning, lære at styrke brystslynges muskulatur. Musklerne i brystslyngen inkluderer bla. serratus ventralis og pectoral. Når brystslyngens muskler kontraherer (sammentrækkes), løftes ribbenskassen op, og lansemærket/mankebenet det højeste sted på rygge.
Kontraktionen af brystslyngemuskulaturen er centralt for bæring hos hesten, da løftet transmitterer den løftende effekt af forbenene, fra skulderne via brystslynge, til brystkasse og lansemærke.
Når brystslyngemuskulaturen kontraherer og brystkassen løftes, medvirker rygmuskulaturen til at aflaste forparten, hvilket giver plads til bagparten til at komme under/sætte sig.
Derved opnås ridning ”op af bakke”.
Så under bæring ønsker vi at hesten skal kippe sit bækken uden modstand og spænding.
Ved kip af bækkenet, løftes mankebenet og nakken er højeste punkt på halskurven.
Når hesten kipper sit bækken, forkortes muskulaturen i underlinien og forlænges i overlinien – der kommer mere vægt på bagparten og mindre på forparten.