De følgende symptomer er nogle af dem der kan indikere, at heste vil have udbytte af en kiropraktisk behandling:
- Uforklarlig forringelse af præstation; dårlige sidegående bevægelser, refuserer af spring, falder ud af volten, står ikke i korrekt parade, forringet tölt, urent trav, krydsgalop, falder ud med skulderen, taber bagparten
- Asymmetri; mere stivhed på en tøjlen, hovedet er stillet skråt, trækker for på en side, har en udpræget god/dårlig side.
- Øm ryg; ubehag når sadel lægges på, svajer ryg under strigling
- Problemer med nakken; mangel på balance
- Manglende bagbensfremaddrift; manglende opadsdrift, kort gang, går på forpart
- Ændring i temperament eller adfærd; bukken, stejlen, angst under opsadling eller under ridt.
Symptomerne kan opstå efter hesten er kommet til skade (fald, spark, gledet), foling, ved overbelastning, eller opstå gradvist over tiden.
Hvilke heste kan hjælpes?
Alle heste der udviser tegn på stivhed eller overbelastning kan afhjælpes. Men også heste der umiddelbart ikke udviser symptomer, kan have fordel af en behandling, da det giver mulighed for at rette små ubalancer og derved afhjælpe, at større problemer udvikles.
Hvor længe vil jeg være foruden ridt efter en behandling?
Dette kommer an på problemets omfang, men generelt handler det om en 3-4 dage. Derefter opstartes hesten på genoptræningsprogrammet, som når et fuldt omfang efter 7-10 dage. Hesten kan ikke springes i 2 uger, især hvis hoften er blevet justeret. Det tilrådes at hesten ikke deltager i konkurrencer for en periode af 2 uger efter en behandling. Hver hest rådgives individuelt efter hver behandling.
Hvor mange behandlinger?
Heste responderer hurtigt på behandlinger og en forbedring kan oftest ses efter 1-2 uger. Normalt kræves 2-3 behandlinger løbende over 3-4 måneder. Det anbefales at hesten gennemgår et årligt tjek.