Ny viden om bændelorm hos heste
Af dyrlæge Peter Fog
Bændelorm er fundet i heste gennem de sidste årtier, men i starten kunne bændelormene ikke sættes i forbindelse med sygdomsproblemer hos hestene. Desuden var det ofte et sjældent og tilfældigt fund i hestene.
Men de seneste ti år er bændelorm blevet påvist hyppigere hos heste og i dag er bændelormens skadevirkninger veldokumenterede. Bændelorm i hesten forårsager skader, som kan medføre ukarakteristiske symptomer, som kan have andre årsager, men der er også ganske bestemte sygdomskomplekser, der kan relateres til infektion med bændelorm.
Bændelorm hos den moderne hest
Bændelorm har pansermider (Orbatidae) som obligatorisk mellemvært. Den findes i folde, græs, halm og hø, men sikkert ikke i wrap. I det moderne hestehold er management af heste og deres græsningsarealer i mange tilfælde ganske anderledes end før i tiden.
Den moderne hest har en stor kontaktflade. Hestene rejser meget og har derved kontakt med mange fremmede heste, hvorved hestene lettere smittes med forskellige virus, bakterier og parasitter, herunder bændelorm.
Desuden har ændret græsmarksmanagement uden tvivl tilgodeset bændelormens cyklus i mellemværten, som er en jordbundsmide: pansermiden. Heste græsser hyppigere på permanente græsmarker, hvorved der med tiden kan opbygges en relativ høj smitte af bændelorm i pansermiderne. Pansermider kan overleve 2 år på en mark. Smitten kan reduceres betydeligt ved at pløje markerne.
Bændelorm er svære at påvise
Et andet væsentligt forhold er, at bændelormeæg er meget vanskelige at påvise ved en traditionel gødningsprøve, medmindre der er tale om en meget kraftig infektion.
Det skyldes tre forhold
Dels er bændelormeægs fysiske egenskaber anderledes end andre parasitters æg. Derfor kræves til bændelormediagnostik speciel laboratorieteknik. Undersøges en af gødningsprøve, på samme måde som proceduren er for cyathostomer, blodorm eller spolorm er det næsten umuligt at påvise bændelormeæg.
Mængden af voksne ægproducerende orm er mindre. Heste med bændelorm har ofte en infektion på måske 50 og i sjældne meget alvorlige tilfælde 800 udvoksede kønsmodne bændelorm. Til sammenligning kan det nævnes at heste med infektion af blodorm har flere tusinde kønsmodne parasitter, og ved infektion med de små blodorm (cyathostomer) findes titusinder af kønsmodne ægproducerende parasitter. Det betyder at ægudskillelsen fra de kønsmodne parasitter altså er væsentlig mindre end ved infektion med andre indvoldsorm.
Udskillelsen af æg sker med en ujævn fordeling.
Bændelorm og kolik
Bændelormen lever i tarmen, hvor den er fast forankret til slimhinden i blindtarmen og på slimhinden ved tyndtarmens indmunding i blindtarmen.
Dette giver en kraftig reaktion i tarmslimhinden, som irriteres og fortykkes. Ved en længerevarende infektion nydannes bindevæv i tarmvæggen, hvilket medfører langvarige forandringer med fortykkelse af tarmvæggen. Det medfører at selve tarmens diameter bliver mindre og at foderet derfor har sværere ved at passere det pågældende tarmafsnit. I de alvorligste tilfælde ses de kraftigste fortykkelse af slimhinden der hvor tyndtarmen indmunder i blindtarmen. Foderet sætter sig fast ved hævelsen og kan ikke passere ind til blindtarmen. Denne “prop” medfører smerte, og hesten viser tegn på kolik.
Den irriterede slimhinde i tarmen påvirker også tarmens sammentrækning, som kan øges eller blive uregelmæssig. Dette medfører også smerte og kolik. Tilstanden beskrives af dyrlæger, som spasmodisk kolik og er karakteriseret ved kolikanfald, som kun har en varighed på nogle få timer, og hvor der ikke kan konstateres en forstoppelse eller drejning af tarmafsnit, samt hvor hesten falder hurtigt til ro efter at have fået smertestillende medicin.
Undersøgelser på slagteheste i Irland har vist, at alle heste med mere end 100 bændelorm havde tydelige forandringer i tarmslimhinden.
Altså: 100 bændelorm forårsagede skader i tarmen, som påvirkede hestens sundhedstilstand!
Symptomer på bændelorm minder om symptomer for mavesår
Heste med mavesår har ofte samme symptomer, som heste med bændelorm-
infektion. Hvis en kikkertundersøgelse af en hest med mavesårssymptomer, ikke viser beskadigelse af mavslimhinden, skal man derfor lede efter bændelormeæg.
Ofte viser hesten ikke regulær sygdom. Men omvendt er hesten ikke, som vi ønsker, at den skal være.
Hesten præsterer mindre end forventet. Måske ikke hver gang den er til stævne eller deltager i væddeløb, men set over et længere forløb på nogle måneder, har hesten ikke præsteret, hvad dens talent og træningstilstand berettiger den til.
Hesten kan også vise utilpashed i forbindelse med fodring eller et par timer efter fodring.
Hesten er utrivelig med lidt mat hårlag og er mere mager, end den burde være.
Eventuelt har hesten små korte kolikepisoder, som hurtigt går over. Eller den
har kolik, hvor dyrlægen ikke kan konstatere unormale forhold i bughulen ved undersøgelse af hesten. Hesten behandles med smertestillende medicin og falder til ro med det samme, og efterfølgende er hesten i orden. Dette kaldes spasmodisk kolik.
Case Control undersøgelser i England
I flere store statistiske undersøgelser (såkaldte Case Control undersøgelser) i England er der påvist interessante sammenhænge mellem forskellige typer af kolik og infektion med bændelorm.
I en undersøgelse fra 1993 kunne forskerne påvise en forøget risiko for tynd- og blindtarmskolik ved samtidig infektion med bændelorm.
I en undersøgelse fra 1998 var bændelormeinfektion årsag til 22% af de spas-
modiske koliktilfælde.
I samme undersøgelse blev det påvist, at 81% af de heste med forstoppelse i tyndtarmen, som krævede operation, havde infektion med bændelorm.
Hver fjerde danske hest har bændelorm
Der er meget stor usikkerhed om, hvor mange danske heste som har bændelorm.
Ved en slagtehusundersøgelse i Danmark i 1997, kunne man påvise bændelorm i 22% af de slagtede heste.
5% af de slagtede heste havde mere end 50 bændelorm.
Bændelorm kan påvises hos heste i alle aldre. En del heste udvikler kun en ringe immunitet og bliver ofte smittet gentagne gange med bændelorm.
Ved undersøgelse af gødningsprøver fra alle typer heste, kunne man påvise bændelorm i alle grupper. Men bændelormeæg påvises hyppigere hos heste som afgræsser vedvarende græsningsarealer, og hvor der er en høj belægning af heste.
Bændelormeæg kan også påvises i gødningen fra helt unge føl og plage. Ansager Dyrehospital har undersøgt gødningen i oktober måned, fra føl født i perioden 13.marts – 20.juni 2003. I 6 ud af 8 gødningsprøver påvistes bændelormeæg, så selv føl kan smittes og udskille æg.
Ormeprofylakse
Når du og din dyrlæge skal planlægge en behandlingsstrategi, er det nødvendigt at tænke langsigtet.
Æg som udskilles med gødningen kan overleve på marken i op til 9 måneder, hvis der ikke er frostvejr. Optages de derimod af pansermiden kan de overleve frost-vejret, da pansermiden graver sig ned om efteråret, når jordtemperaturen er under 6°C. Pløjning i frost kan minimere problemet.
Selve udviklingen i pansermiden tager mellem 12 og 16 uger.
Udvikling i hesten til kønsmodne orm tager mellem 6 og 10 uger.
Bændelormeæg i gødningen vil derfor kunne påvises i gødningsprøver fra det tidlige efterår og hele vinteren.
Alle heste, som har fået påvist bændelormeæg i en gødningsprøve, skal behandles.
Samtidig behandles øvrige heste i den samme gruppe af heste. Det vil sige, at alle heste i den samme fold, som den bændelormepositive hest, skal behandles.
I nogle hestehold er der ved tidligere gødningsundersøgelse påvist infektion med bændelorm. I disse hestehold behandles hestene efter afslutningen af græsningssæsonen i november – december måned.
Da det ikke er alle ormekure, som er effektive mod bændelorm, er det vigtigt at behandlingsstrategien laves i samarbejde med din dyrlæge. En sådan plan skal tilpasses den enkelte hest under hensyntagen til mangement, levested, risiko for smitte, og den skal indeholde ormeprofylakse mod strongylider, cyathostomer og mavebremselarver.
I større hestehold, hvor der er stor koncentration af heste, stor udskiftning af heste, mange heste i små folde uden foldskifte, kan der være et stort smittepres med mange parasitter. Ved pløjning og omlægning af de relativt små folde vil smitten på den enkelte mark nedsættes markant, men med det store smittepres og pansermidernes store bevægelighed vil smitte fra inficerede nabofolde hurtigt reinficere den omlagte fold.