Jeg stod og kiggede på en opvarmingsbane til et distriktsstævne for ikke længe siden. Den ene rytter efter den anden red med hjælpetøjle: chambon, glidetøjle og indspændingstøjler. Formålet med dem alle var at placere hestens hoved på en bestemt måde ud fra en overbevisning om, at resten af hestens krop så ville indtage en ønsket position.
Hvis en hest er i balance, smertefri, muskulært klar, uddannelsesmæssigt forsvarligt redet og rytter er centeret vil hesten placere hovedet, ryggen, bagpart mm. i balance. På den måde holdes ”center of mass” (COM) i hele kroppen.
COM er det punkt i kroppen, hvor kroppens samlede masse er koncentreret. COM er afhængigt af mange ting fx gangart, rytterens placering, hestens bygning etc.
Tyngdekraften virker vertikalt (lodret) nedad fra dette punkt med en kraft der er lig med kroppens vægt.
Holdes hesten i et naturligt tyngdepunkt kræves ikke meget nettoarbejde for musklerne. Derimod er det meget hårdt for hesten, hvis COM fx rykkes ud til siden eller på anden vis placeres uhensigtsmæssigt.
Prøv selv at gå en time, hvor I er ude af balance: vip hovedet ud til siden, skyd hoften ud af balance eller tag en fyldt rygsæk på og lad den hænge på kun den ene skulder.
Udover at bruge en masse energi på at holde balancen skal I så også forsøge at danse (dans = dressur for hesten). Det er muskulært krævende, og ikke rart for kroppen.
At danse handler om balance.
Dertil er det meget centralt for flugtdyret, hesten, at den er i balance. At være i balance er med til at give hesten ro. For er hesten ude af balance er den et let offer over for rovdyr og det stresser den.
Det er ikke kun hensynet til COM og balancen, der gør det problematisk at forsøge at trække hestens hoved ned og mulen ind mod bringen. En hest er som allerede nævnt et flugtdyr og den har brug for hele tiden at danne sig et overblik over omgivelserne for at sikre sig, at der ikke er rovdyr på vej. Her fungerer hestens syn som et ret effektivt scanningssystem, men vi fratager hesten dette overblik, hvis hovedet skal tvinges ind i en unaturlig position. Det er er igen stressende for hesten og ikke fair.
Hjælpetøjlen vil ”samle” hesten foran, men det får ikke resten af kroppen til at arbejde rigtigt. Jeg kan trække mit hoved helt ind til brystet, mens min ryg er stiv. Jeg kan faktisk komme langt ned med næsen, uden mit ryg gør noget korrekt.
Hvis der opnås korrekt balance i hestens krop, vil vægtstangen (hesten hals, som udgør 10% af hele hestens kropsvægt) finde den korrekte position.
Hesten bruger i høj grad halsen til at holde balancen og derfor giver det problemer for hesten, hvis hals og hoved fastlåses i en stationær position. Fastholdes halsen, låses kroppen.
Det er bedre at tænke den anden vej: hovedet er en del af kroppen, det er en vægtstang der er afbalanceret i forhold til resten af kroppen. Rides hesten i balance af en centeret rytter, er hestens krop sund og er hesten uddannelsesmæssigt på niveau med det der forlanges, vil hesten placere hovedet korrekt.
Men hvis hesten ikke forstår signalerne, ikke trænes på et fair uddannelsesmæssigt niveau, ikke er fysiologisk i orden eller hvis rytter ikke sidder centreret, så vil hesten ikke kunne være i balance og den korrekte samling vil ikke kunne opnås.
Og der hjælper en hjælpetøjle – trods navnet – slet ikke. Hverken på balancen eller samlingen.