Hjælpetøjler – del 2
Stod som skrevet under del 1, på en opvarmningsbane og kiggede, og undrede mig over antal ryttere der red med hjælpetøjler.
Som skrevet i del 1, er halsen en meget aktiv del af hesten balancesystem. Vi ser det når hesten rejser sig fra at have ligget ned, hvordan halsen bruges som vægtstang i forhold til resten af kroppen. Fikseres hesten hals, fikseres hestens balance, og derfor også bla. hestens ryg.
En anden ting der skal tages i betragtning under brug af hjælpetøjler, og det at forvente træning af overlinjen, er brystslyngens position.
Brystslyngen sidder med brystbenet fremme ved bringen, og tilbage til 18. ribben. Halshvirvler og ryghvirvler er støttet op af henholdsvis nuchal ligamentet og supre spinatus ligamentet. Nuchael ligamentet fusionerer over i supre spinatus ligamentet. Det er sammenhængen mellem de 2 ligamenter vi udnytter i afspændingsrammen. Men forholdet virker begge veje.
Brystkassen er ophængt mellem forbenene af brysts (-slyngens) muskulatur. Mange muskler er involveret, men en muskel som Serratus ventralis Cervicis / Serratus ventralis thoracis er meget interessant. Når brystslyngemuskulaturen er aktiv, løfter hesten lansemærket (for mere info omkring løft af lansemærke: venligst se under Blogindlæg: ryggen skal op). Når muskulaturen er afslappet, er lansemærket sænket og hesten går på forparten.
Derfor, for at få lansemærket løftet (og nedre del af halsen løftet) er det vigtigt brystslyngemuskulaturen er udbygget.
At bruge hjælpetøjler styrker ikke brystslyngen. At hovedet kommer i nedadrettet position, uden brystslyngen (og nedre del af halsen) er oprejst vil give en forpartbelastet hest. Dette er ikke fordelagtigt.
Uanset om der rides i afspændingsramme (ned og frem) eller i aktivramme (bæring) skal brystslyngen være rejst, og nederste del af S-kurven (halsen) være rejst. Ellers opnås forpartsbelastning.
Derfor burde der tillægges mere vægt på centrering og styrke af brystslynge, end præcist hvor hovedet er placeret på hesten.