Hvor meget påvirkes hesten af vild pastinak

Vild pastinak breder sig med stor hast over hele Danmark, som forventet, da vild pastinak er en invasiv plante.
Vild pastinak producerer furanocoumariner (eller furocoumariner), et giftstof produceret af planten, som en del af en forsvarsmekanisme mod forskellige typer af farer for planten, inc pattedyr. Furanocoumariner er også giftstoffet i bjørneklo.

Skeler man i litteraturen til mennesket, er furanocoumariner toxinerne beskrevet som givende maveproblemer og/eller skindproblemer hos mennesket (feks. http://foodsafety.asn.au/natural-toxins-in-food/).
Skindproblemer, som fotosensibilisering (ligner muk) kan relativt let genkendes på heste. Men hvordan genkendes mavesmerte, hvis hverken kolik eller diarre ses hos hesten. Kan en hest ikke have mavesmerte uden at vise kolik, eller diarre. Kan vi ikke have ondt i maven uden forstoppelse eller diarre?
Hestens og menneskets fordøjelsessystem er ikke identiske, men for begge systemer er den mikrobiel balancen af meget stort vigtighed. Hesten har, i modsætning til mennesket, udviklet stortarmafsnittet, det største tarmafsnit hos hesten (ca. 130 L), bestående af blind-og tyktarm. Stortarmafsnittet kan sammenlignes med gæringskamre, hvor en afbalanceret mikrosammensætning er af stor vigtighed for hydrolyseringen and fermentering af tungtfordøjelig kulhydrater, og B-vitaminer.

En ubalance i mikrobesammensætningen af stortarmafsnittet giver mange forskellige negative følgevirkninger, som f.eks. nedsat produktion af VFA, Acidose, og nedsat immunesystem (f.eks. Bland, Stephanie D, Veterinary Science Development, Bind 6, Hæfte 1, 2016).
Dertil kommer fejlgæring. Ubalanceret tarmflora kan skabe en overgæring af tarmindholdet i blindtarmen eller/og stortarmen, hvorved der produceres store mængder luft, som udspænder tarmene, hvilket giver smerte hos hesten.
Hvis furanocoumariner toxinerne giver maveproblemer og/eller skindproblemer hos mennesker er det så plausibelt at det også kan påvirke hesten negativt? Nogle mener ja, nogle nej.

Jeg mener ja!

Fotosensibilisering er anerkendt som en konsekvens af vild pastinak hos hesten. Der hvor vandene skiller, er mavesmerten.
Tages hunden med til dyrlægen, palperes maven, ligesom lægen gør hos mennesket. Så det at mærke/palpere en mave er ikke nytænkning. Hesten mave, det bagerste afsnit, ligger placeret i bughulen, sådan det er muligt at palpere for smerte  

      

Min erfaring er, at heste har svært ved at reetablerer balancen i maven, efter indtagelse af vild pastinak. Tarmfloraen skal have hjælp til at reetablerering vha præcise produkter for de forskellige tarmafsnit.

Flere parametre gør sig gældende for en pastinak forgiftet hest, bla. lever og nyrer påvirkes negativt. Dette kan påvises i blodprøve. Men gældende for blodprøve er, at når blodprøven viser negativ resultat, er lever og nyrer i dårlig forfatning. Det er en fordel at opvise den vilde pastinaks negative indflydelse på hesten inden lever/nyre-tal er så dårlige at en blodprøve påviser planten.